Aktiv stjernedannende region i lyssvag galakse
Hobe af stjerner i en "fiskekrogsformet" sky af lysende gasser stråler i NGC 2363. Det er et gigantisk stjernedannende område i den uregelmæssige galakse NGC 2366, som befinder sig højt på himlen i stjernebilledet Giraffen. Selv om tågen er 10 millioner lysår borte, kan Rumteleskopet se detaljer, der er sammenlignelige med tåger i vores egen galakse. Området er lige så lysstærkt som den gigantiske 30 Doraduståge i den Store Magellanske Sky - en satellitgalakse til vores Mælkevej. Den klareste stjerne på billedet til højre (ved "fiskekrogens" top) tilhører en sjælden gruppe stjerner, der kaldes eruptive, lysstærke blå variable (LBV). Denne kolossale stjerne - 30 til 60 gange tungere end Solen - befinder sig i en meget ustabil fase i sit liv.
Optagelsen her er den eneste, hvor man så tydeligt kan se stjernen isoleret fra resten af hoben. Man kender kun til fire af den slags gigantiske LBV-stjerner i alt. De mest kendte er Eta Carinae, (se "AKTUEL ASTRONOMI", efterår 1996, nr. 4, s. 11) og P Cygni, begge fra vores egen galakse. Denne nye LBV-stjerne blev opdaget ved at sammenligne jordbaserede optagelser med Rumteleskopets. Da man gennemgik ældre optagelser af samme område på himlen, viste det sig, at stjernen var tiltaget i lysstyrke med en faktor 30 fra størrelsesklasse 21,5 til 17,8 på tre år. Og nu er det faktisk den klareste stjerne i den fjerne galakse.
Optagelsen viser også to tætte hobe af tunge stjerner, som befinder sig på to forskellige stadier i deres udvikling. Som det kan ses øverst på billedet til højre, har stjernevinde og supernovaudbrud blæst gasserne væk fra den ældste hob (4-5 millioner år gammel) og derved skabt en kløft i tågen. I modsætning hertil er den mest lysstærke af hobene (nederst i midten) sandsynligvis mindre end 2 millioner år gammel. Den er stadig indkapslet i de rester af gasser og støv, hvoraf den er blevet dannet.
Observationer af galakser som NGC 2366 kan hjælpe astronomerne til bedre at forstå, hvorfor lyssvage irregulære galakser af og til har en sådan brandstormsagtig stjernedannelsesaktivitet. En mulighed er, at den gas, som strømmer omkring galaksen, pga. af rotationen skaber en stanglignende struktur, hvor de lettere gasser hober sig op og dermed former en gigantisk sky ved enderne af "stangen". Den sort-hvide optagelse til venstre af den irregulære galakse NGC 2366 er lavet den 7. februar 1996 med det fransk/-canadiske (CFHT) 3,6-meter teleskop på Mauna Kea på Hawaii. Den hvide ramme viser feltet for Rumteleskopets optagelse.